Seks måneder efter nedlukningen af Danmark, er forholdet for mange søfarende og medarbejdere indenfor offshore stadig svære. Container- og tankrederier er kommet økonomisk godt ud af krisen. Folk undrer sig over, hvorfor de blev sat på dårligere kontrakter med enten mindre eller ingen overtidsbetaling for at være for lang tid ude. De vil tilbage på normale kontrakter, overtid og fridage.
Kort tid efter Corona-pandemiens udbrud indgik Danske Rederier, Metal Maritime og Maskinmestrenes Forening den 6. april ”Aftale om håndtering af besætningskift under Corona-krisen”. En aftale der ikke som sådan har fokus på praktisk at få skiftet folk, men en aftale om de søfarendes fridagsoptjening (ude) og fridagsafvikling (hjemme) under pandemien.
Kort fortalt er det en aftale om at de søfarende, der får forlænget deres udmønstringer, ikke optjener den hidtidige ekstrabetaling i form af ekstra fridagsoptjening ved at være længere ude. For dem som gik længere hjemme end normalt og havde afviklet alle deres fridage, indgik parterne aftale om at de skulle gå i minusdage – også kendt som at afvikle frihed på forskud og dermed senere skulle arbejde mere end normalt aftalt.
Uden ekstrabetaling for ekstra indsats ”Når vi taler med både vores medlemmer og andre søfarende i branchen er de meget forstående for at præstere længere udmønstringer, men de undrer sig over, at der skal være til mindre eller slet ingen ekstrabetaling når man arbejder mere og længere ude end normalt”, fortæller Fritz Ganzhorn, direktør i Maritime People Club.
”De reflekterer over, at de søfarende fra alle sider i den maritime verden er blevet hyldet som verdens frontline workers, der er med til at sikre forsyninger og varer til alle. De spørger sig selv, hvorfor de i modsætning til andre vigtige medarbejdergrupper ikke skal have overtidsbetaling for deres ekstra indsats”, uddyber Fritz Ganzhorn.
Alle søfarendes løn består udover løn og pension af optjening af fridage om bord, som man så afspadserer hjemme. Sammen med den lovpligtige ferie betyder det i normalsituationen, at de søfarende sejler ude i et antal uger (fx 10 uger) og derefter afvikler fridage og ferie hjemme i samme 10 uger. Aftalerne har tillige ofte en fleksibilitet, så man kan afvikle 15-30 dage mere end man har optjent. Man kalder det minus-dage. Dage som man skylder rederiet. Går man længere hjemme end 30 dage, vil det være for rederiets regning.
Den kollektive aftale fra 6. april ændrede på det. Så de søfarende nu kunne gå yderligere i minus, tvunget af corona-situationen, og skylde rederiet op til et ikke nærmere aftalt antal fridage – altså i teorien ubegrænset antal dages ekstra arbejde.
Den økonomiske risiko hos den ansatte ”Det har undret mange søfarende og ansatte indenfor offshore, at den økonomiske risiko for at den ansatte ikke kan komme på arbejde, fordi arbejdsgiveren ikke kan få han/hende ud om bord, skal flyttes over på den ansatte”, udtaler Fritz Ganzhorn
”Vi har et medlem, som startede med at være hjemme under Corona-pandemien, og nu er kommet hjem efter næsten 13 ugers udmønstring, som har været hårde, med kun 30 fridage på kontoen. Han skal selvfølgelig ikke ud igen efter kun 30 dage, men kommer derfor til at gå i minus igen. Han og hans familie kan se ind i en længere arbejdsperiode at skulle være kortere tid hjemme end ude. Det kan tage mere end et år at komme tilbage i normalt familiemønster”, fortsætter Fritz Ganzhorn
Dagens jobs til søs kan være stressende og trættende samt med mange sociale afsavn og hele corona-situationen oveni. Derfor har man brug for de lange perioder hjemme.
”Dem som gik ekstra lang tid hjemme i foråret, da det hele brød ud, har svært ved at bruge det til noget nu, når de kommer hjem efter job ude. De mangler deres frihed”, forklarer Fritz Ganzhorn.
Nogle spørger sig selv hvorfor rederierne ikke sendte deres hjemmegående søfolk, som de ikke kunne få ud på skibene, ind i regeringens hjælpepakker, som de måske gjorde for deres ansatte i land - i stedet for at forringe overenskomster og kontrakter.
Manglende dialog og valg for den ansatte ”Vi har for det meste medlemmer på individuel kontrakt. Næsten alle til søs, blev mere eller mindre pålagt også at få ændret deres kontraktvilkår ind efter aftalen indgået af Metal Maritime og Maskinmestrenes Forening, også selvom man er skibsfører på individuel kontrakt. Rederierne skulle jo varsle ændringerne med det individuelle opsigelsesvarsel (3-6 måneder), men i flere rederier følte mange ikke der var en varsling eller et valg – andet end at blive opsagt, hvis man ikke accepterede de nye vilkår.”, forklarer Fritz Ganzhorn.
Maritime People Club ser nu også ændringer for deres medlemmer på individuelle kontrakter indenfor offshore, hvor der også bliver ændringer på honoreringen af de ekstradage man er forlænget ude på platforme og andre offshore installationer. Folk er kortere hjemme og længere ude.
Erhvervet nærmer sig snart 6 måneder på den aftale om besætningsskift Danske Rederier indgik med Metal og Maskinmestrenes Forening. Aftalen har ikke løst op for situationen. Den internationale maritime branche er fortsat ikke i stand til at løse forholdene omkring besætningsskift. De søfarende kan med andre ord se ind i fortsatte besværligheder.
Flere har overfor Maritime People Club udtalt undren over aftalen af 6. april og spekuleret i hvorfor Danske Rederier, Metal og Maskinmestrenes Forening indgik aftalen. Deres bedste bud er, at man mere var bekymrede over om rederierne blev økonomisk pressede af krisen, med mulige beskæftigelsesmæssige konsekvenser. Altså en samtidig begrænsning af rederiernes omkostninger inden en mulig truende krise for erhvervet.
Stærkt ønske om normale vilkår Det var også tilfældet for DFDS’ Oslobåde og andre rederier afhængige af at kunne transportere mennesker, men både Mærsk Line og de store tankrederier på verdensmarkedet har klaret det økonomisk rigtigt godt og forventer 2020 resultater med overskud over budgetteret forventning. Det er de samme rederier, som har sværest ved at skifte deres folk ude i den store verden.
”Her ved starten af en mulig anden bølge coronasmitte i Danmark, snart 6 måneder inde i pandemien, er det helt naturligt at de søfarende og offshore medarbejdere er utilfredse med både et belastet psykisk arbejdsmiljø om bord og samtidig at skulle holde for økonomisk. De synes Corona-situationen er ”the new normal” og at aftalerne af 6. april samt andre lignende tiltag bør sættes ud af kraft, så alle kan vende tilbage til normale kontraktforhold”, afslutter Fritz Ganzhorn.
Comments