I går var der åbent møde i Svendborg - for medlemmer og interesserede - samt første møde i Blue Network #1. "Det er rart både at mærke den stigende interesse og se aktiviteterne vokse" konkluderer direktør Fritz Ganzhorn, Maritime People Club.
Efter næsten to års corona-påvirkning er det rart at komme ud og møde folk. Maritime People Club kørte i går to arrangementer på Fremtidsfabrikken i Svendborg.
"Vi havde et godt medlemsmøde, hvor vi også havde lagt en åben invitation ud til alle interesserede. Så der kom også "ikke-endnu-medlemmer". De havde både interesse for hvad vi laver i MPC og gode ideer til hvad vi kan arbejde med" fortæller Fritz Ganzhorn.
Jobmuligheder udenfor DIS, managementselskaber, nettoløn på EU-flag, Cypern og Singapore samt initiativer for nyuddannede officerer, mentornetværk mv. var nogle af de spændende temaer
Der blev også snakket en del om Lederne Søfart, som nogle af de fremmødte også var medlemmer af. Der var nogen usikkerhed om hvor Lederne Søfart er på vej hen. Utilfredshed med det maritime niveau og kendskab var en en grundene til at undersøge andre muligheder.
Nye måder at være forening på
Kontingent-modellen" i Maritime People Club - hvor man betaler et fast lavt kontingent, og så kan vælge at opgradere når man får brug for hjælp - fandt deltagerne positiv og smart.
Særligt, at man selv er medbestemmende og kan sammensætte sin service, som man lidt selv ønsker det.
Men, vigtigt er det også at man nemt får fat i sine rådgivere, som ved hvad man laver i sit job, og kender den maritime branche.
Vil du vide mere om hvordan du bliver medlem - så læs HER
Uretfærdig beskatning af DIS pensioner
En del snak handlede også om beskatningen af pensionsopsparingerne i DIS, hvor man selvom man er nettolønnen (skattefri) stadig bliver beskattet med 40 % ved udbetalingen af sin pension.
"Der er ingen tvivl om, at det her spørgsmål stadig fylder meget i erhvervet. Fra min tid i Lederne Søfart mener jeg stadig, at de to Højesteretsdomme vi fik gennemført fra 2012-2016 ikke kan være rigtige begge to. Derfor bør spørgsmålet om pensionerne løses."
"Enkeltheden i problemstillingen understreges af, at en sømand på DIS helt lovligt kan aftale, at indbetalingerne til den arbejdsgiverbetalte pension og lønmodtagerens eget bidrag blev udbetalt som løn i stedet. Så ville DIS lønmodtageren kunne oprette sin egen pensionsordning og få den udbetalt skattefrit. Dermed forbliver netto netto" forklarer Fritz Ganzhorn.
Både unge som ældre deltagere på mødet, ønskede skatteproblemet vedr. pensionerne i DIS løst - og ønsker i øvrigt mere individualitet og frihed i valg af pensionsopsparing. Derfor var der en klar opfordring til MPC om at tage initiativer.
"Det var dejligt, at møde folk og mærke interessen. Det har også givet nogle nye medlemmer i denne uge." afslutter Fritz Ganzhorn.
Blue Network #1
Senere på dagen fik vi også startet det første netværk op i MPC-regi. Det er et netværk bestående af medlemmer, som enten er selvstændige med egen virksomhed eller ansatte med konsulentjob eller specialistroller i deres jobs.
Netværket kom godt i gang - og det er stadig muligt at komme med.
Har du lyst kan du tilmelde dig HER
Comentarios