top of page
  • MPC

Selvstændig vettinginspektør: Under COVID19 betyder hensynet til søfolkene alt

- Selvom jeg nu må rejse til Island og Norge, kommer jeg ikke til at sidde i en flyvemaskine og dele ventilationssystem med 150 andre mennersker, for så at gå om bord i et skib, hvor søfolkene har været isolerede i ugevis for at undgå at få smitten om bord. Sådan lyder det fra Jens Naldal, der er Danmarks formodentlig eneste, og derfor travle, SIRE-certificerede vettinginspektør.


Covid19-pandemien, nedlukningen af alverdens lande, og nu den forsigtige genåbning af samfundet i blandt andet Danmark, har ikke kun berørt de store rederier. Også Jens Naldal, der driver selvstændig enkeltmandsvirksomhed som vettinginspektør, har set forretningen styre mod dybet, for så pludselig at vende fuldstændig rundt.


- Når man som jeg er selvstændig i den maritime branche, er det helt nødvendigt at kunne rejse. Så da Danmark lukkede fuldstændig ned i marts, havde jeg fra den ene dag til den næste ikke mulighed for at arbejde. Jeg stod helt uden indtægt, siger han.

Den eneste i Danmark - viste det sig

- Det måtte jeg jo bare acceptere, ligesom som så mange andre, og se om jeg kunne blive omfattet af de her hjælpepakker. Efter en måneds tid begyndte der så at blive tale om, at der kunne åbnes op nogle steder og så ringede jeg til erhvervsministeriets corona-hotline og spurgte, hvordan jeg skulle forholde mig.

- Da juristen jeg fik i røret hørte - og forstod - hvad det egentlig var jeg lavede, sagde han, at det jo slet ikke var meningen at sådan nogen som mig skulle stoppe med at drive virksomhed. Han kunne nemlig godt høre, at jeg ikke så nemt kunne arbejde hjemmefra, siger Jens Naldal.

- Det var jo lidt overraskende for mig, og jeg havde ligefrem sagt nej til nogle inspektioner i Danmark, fordi jeg troede, at jeg ikke måtte arbejde. Så jeg skrev et kort opslag på LinkedIn om, at hvis nogen havde behov for SIRE-vettinginspektioner i Danmark, så var jeg klar - og så skal jeg da lige love for, at telefonen begyndte at ringe.

Det viste sig, at Jens Naldal tilsynelande er den eneste i Danmark, der er certificeret til at lave SIRE-vettinginspektioner godkendte inspektør, og pludselig blev han kontaktet af både rederier og olieselskaber, som han aldrig før havde talt med.

Siden har han haft så meget gang i butikken, at han - selv med en hel måneds mistede indtægter - kan glemme alt om at få del i de hjælpepakker, der er stillet til rådighed for erhvervslivet.

- Man skal have et omsætningstab af en vis størrelse for at få hjælp, men jeg har faktisk ikke haft noget omsætningstab af betydning samlet set.


Jens Naldal har et stort verdenskort hængende i privaten. Kortet er gennemhullet af knappenåle, der viser, hvor han været, primært i forbindelse med sit arbejde. I øjeblikket kommer hen ingen steder, medmindre han kan køre derhen i sin egen bil.


Forståelse for besætningernes situation

Da Jens Naldal stoppede med at arbejde efter nedlukning af Danmark, tænkte han, at det egenlig var helt i orden.

- Når jeg går om bord i et skib er det jo mig, der er problemet - det er mig, der kan være smittebæreren. Ikke besætningen, der har været til søs i fem uger og ikke risikerer at smitte nogen. Jeg tænkte også over, at hvis jeg var i forvejen var lidt upopulær som vettinginspektør, hvordan ville det så ikke være at komme der af rent kommercielle årsager, når ikke engang myndighederne kommer længere. De eneste, der kommer om bord udefra er sådan nogen som mig og så lodserne, siger han.

Jens Naldal kan udmærket sætte sig ind i, hvor frustrerende hans besøg må være for besætningerne.

- De kan ikke komme hjem, de kan ikke blive afløst og hvis en af dem bliver smittet, kan de ikke engang komme i havn. Det synes jeg virkelig, man skal respektere. Særligt når man som mig udelukkende kommer af kommercielle årsager.

- På den anden side kan man jo ikke være uenig i det overordnede formål med SIRE-inspektionerne, og det er jo både forståeligt og prisværdigt, at olieselskaberne også i disse tider gør, hvad de kan for at holde fokus på sikkerheden i branchen og undgå ulykker, siger han.

- Helt formelt bliver man som vettinginspektør inviteret af kaptajnen og rederiet, og hvis de ikke vil have mig om bord, så må de jo lade være med at invitere mig. Sådan tænker jeg i hvert fald selv. Men det er en balancegang. Hvis jeg kommer om bord og tydeligt mærker en negativ stemning til min tilstedeværelse vil jeg tage dialogen med kaptajnen om sagen, og hvis vi ikke finder en forståelse vil jeg afbryde inspektionen. Dette har dog ikke været aktuelt endnu - det meste løses ved dialog og fælles forståelse for situationen.

Forholdsregler

For både at mindske smitterisikoen mest muligt og samtidig give besætningerne indflydelse på, hvordan inspektionen kommer til at forløbe, beder Jens Naldal typisk om at få det enkelte skibs Covid19-forholdsregler tilsendt på forhånd.

- Dem følger jeg naturligvis, og så tager jeg også mine egne forholdsregler, siger han.

- Jeg holder afstand og har i det hele taget kontakt med så få besætningsmedlemmerne som muligt, når jeg er om bord. Jeg bruger mundbind, hvis de ønsker det, hvilket de gør på nogle skibe, og jeg spiser ikke om bord. Det er vigtig for mig at vise hensyn og forståelse for, at det faktisk er en vanskelig situation for søfolkene, at jeg overhovedet kommer, når de i øvrigt gør alt, hvad de kan for at undgå kontakt med andre mennesker.

En væsentlig ændret hverdag

Vettinginspektøren håber, at olieselskaberne lærer af den nuværende situation og i fremtiden planlægger efter, at han har mulighed for at foretage SIRE inspektioner her i Danmark.

- Så behøver jeg ikke at rejse så meget som tidligere, hvilket også vil optimere det for kunderne, da rejseudgifterne kan reduceres væsentligt. Det vil kun være fornuftigt, hvis olieselskaberne begynder at kigge på, hvor jeg bor og fremover sender mig til Kalundborg i stedet for til Spanien.

Før Covid19 rejste Jens Naldal primært i Europa og om få dage åbnes der for, at han igen vil kunne rejse til Tyskland, Norge og Island og lave inspektioner. Han har imidlertid meddelt sine kunder, at han ikke vil flyve.

- Jeg synes ikke det vil være rimeligt, at jeg først sætter mig ind i en flyvemaskine og deler ventilationssystem med 150 andre mennersker, for så bagefter at gå om bord i et skib, hvor søfolkene har været isolerede til søs i mange uger for at undgå at få smitten om bord, siger han.

- Jeg tager gerne til Tyskland igen og foretager inspektioner, men jeg kører derned i min egen bil.

bottom of page