Kronik af Fritz Ganzhorn, direktør i Maritime People Club.
I sidste uges leder i Søfart stiller chefredaktør Nicolai Østergaard spørgsmålet: Hvorfor smuldrer sammenholdet blandt navigatørerne? Og opfordrer i globaliseringens tegn de danske navigatører til at stå sammen som én organisation og stemme.
Anledningen er Lederne Søfarts eksklusion af bestyrelsen i Danske Lodser, som svarede igen ved at danne en ny lodsforening – Danish Maritime Pilots. I samme leder nævnes Maritime People Club, som en af de nye fraktioner indenfor navigatører.
Det hele ændrer sig netop på grund af globaliseringen. Ligesom tiden er til specialisering og stærke identiteter.
Globaliseringen har udviklet dansk skibsfart på godt og ondt. Vi har flere rederier, mere aktivitet og flere jobprofiler. Der er dog blevet længere mellem de ledende danske officerer i skibene. De er alle skiftet ud af overenskomst og over på individuelle kontrakter. Officerernes kolleger i land er også på individuelle kontrakter. I dag har flere af dem også andre uddannelser, men de er stadig maritime i deres job, interesser og karrierer.
De udgør alle medlemssegmentet for MPC. Et fællesskab for og med stærk individuel rådgivning/hjælp og faglig sparring. Men også med mærkesager, som vi udvikler og vil gennemføre sammen med medlemmerne.
MPC er ikke kommet for at starte DIS retssagerne på ny. Vi ønsker kort fortalt, at skaber de bedst mulige vilkår for vores medlemmer, ud fra de synspunkter og ønsker medlemmerne kommer med. Lige nu er vores medlemmer meget optaget med udvikling af politik og konkrete tiltag indenfor efter- og videreuddannelse, som springbræt til karriereskift, nye jobs og omstillingen af den maritime branche – fx den grønne omstilling. De mener også, at MPC skal være aktiv indenfor ligestillingen i den maritime branche. 15 procent af medlemmerne i MPC er kvinder.
Lodserne er også ramt af globalisering. Skiftende regeringer har i globaliseringens tegn liberaliseret og konkurrenceudsat lodsvæsenet, med mulighed for udenlandske lodser. Det har fået lodserne til at stå sammen om overenskomster, et stærkt fokus på EU og danske regler om arbejdstid og hviletid samt på sejladssikkerhed og uafhængighed. De kæmper sammen, i et kollektivt og fokuseret sammenhold. Så stærkt, at det bryder med Lederne Søfarts brede tilgang til erhvervet og har skabt en ny selvstændig og uafhængig lodsforening – Danish Maritime Pilots.
Den store gruppe af skibsofficerer, navigatører og maskinmestre i Lederne Søfart og Maskinmestrenes Forening mærker også globaliseringen. Der er som nævnt længere og længere mellem de danske skibsofficerer i skibene, og andelen af udenlandske søfarende stiger. Nogle af stillingerne i land indenfor teknisk management flytter også til udlandet, i takt med, at de danske rederier i stigende omfang sender Crewing og teknisk management ud i verden.
Samtidig oplever de også kampen mellem særligt Lederne Søfart og Metal Maritime.
Ser man bredt på de maritime fagforeninger og de store faglige kampe, hvor der var noget på spil i den nyere danske skibsfartshistorie, så mener jeg der er to. Den første er dannelsen af DIS i 1988/89 med DIS-loven og enigheden om nettolønssystemet koblet op til skattesystemet. Den anden er bruddet på enigheden om nettolønnens sammenhæng med skattesystemet i 2010 og årene fremover, da skatterne begyndte at blive sat ned i større målestok med de politiske skattereformer.
Fra 2012 til 2020 topskattegrænsen steget med 142.000 kr. og vil fortsat stige indtil 2023.
Maskinmestrenes forening og Metal Maritime sagde de ville løse DIS, nettoløn, pension og skat ved overenskomstbordet, og var uenige med Søfartens Lederes tilgang ved domstolene i 2010.
I dag, 10 år efter kan de søfarende medlemmer konstatere, at intet er nået. Der synes heller ikke at være politiske initiativer fra organisationerne til hvordan DIS og nettolønssystemet skal overleve de kommende grønne skattereformer, som dansk klimapolitik vil kræve. Ej heller hvordan danske skibsofficerer kan komme ud internationalt på nettoløn.
I efteråret skrev tre maritime profiler nogle debatindlæg i Berlingske Tidende med spørgsmål om rederierhvervets bidrag til samfundet til gengæld for den statsstøtte erhvervet modtager. De tog blandt andet fat i den manglende danske beskæftigelse i skibene, og efterspurgte en ny fremadrettet dansk skibsfartspolitik, men jeg forstår også at ingen af de maritime fagforeninger, der fik tilbudt debatindlæggene, ønskede at bringe dem.
Hvorfor denne tilsyneladende passivitet? Er det fordi Lederne Søfart, Maskinmestrenes Forening samt Metal lidt provokerende sagt lever for godt af de millioner af kroner, der tilsammen ruller ind i kasserne fra rederierne til de danske maritime fagforeninger?
Penge de får for at sørge for, at DIS og dansk lov ikke giver problemer for de efterhånden mange udenlandske søfarende i DIS.
Primært Metal Maritime, som efterhånden har sørget for at overenskomstdække de fleste besætningskategorier, og dermed må få flest millioner.
Maritime People Club og Danish Maritime Pilots er to nye, men meget forskellige og uafhængige foreninger. Den første en forening, hvor medlemmerne får kvalificeret rådgivning, sparring og reel hjælp til at klare deres professionelle individuelle forhold, uanset deres job, uddannelse og faggruppe. Den anden er en kommende fagforening og fælles organisation for en meget speciel gruppe med meget fælles interesser og mål.
Vi vil i MPC altid være interesseret i at samarbejde med andre nye grupper og ideer til ny organisering. Fx ved at gruppens medlemmer individuelt er medlem med hjælp og rådgivning i MPC og ved siden af er medlem i en anden forening, der arbejder politisk og/eller med overenskomst, for en gruppe med fælles identitet i et fag, uddannelse, område, virksomhed eller andet.
Vi er ikke bekymrede for dobbeltmedlemskaber. Det giver det nødvendige fokus i hver enkelt forening.
Jeg tror flere nye små og aktive foreninger vil støde til og vokse ud, Jeg tror flere nye små og aktive foreninger vil støde tilde traditionelle maritime fagforeninger får lagt nogle nye gode strategier for deres medlemmer og dem selv.