Hvilke blivende effekter vil vi se på den anden siden af corona-krisen? Eller vender alt tilbage til det gamle? Vi har spurgt Jesper Lok, der er professionel bestyrelsesformand og tidligere formand for Regeringens Maritime Vækstteam.
Den globale corona-pandemi har ramt hele den maritime industri og måden vi alle arbejder på som et kæmpe chok. Og mens vi i Danmark er godt på vej mod en mere normal hverdag, er mange andre lande, den maritime handel og ikke mindst mange søfarende stadig under et meget hårdt pres.
I en sommerserie bestående af tre artikler ser vi på, hvad vi indtil videre har lært af corona-krisen, hvordan den kommer til at påvirke den maritime handel fremadrettet og hvordan den vil ændre måden vi arbejder på, både som medarbejdere og virksomheder.
Tankerne og buddene på, hvordan fremtiden former sig i kølvandet på coronaen, udspringer af en samtale den 30. juni mellem MPC’s formand, Jesper Bonde, og Jesper Lok, der er professionelt bestyrelsesmedlem og bestyrelsesformand i blandt andet Dagrofa og World Marine Offshore. Jesper Lok var desuden formand for Regeringens Maritime Vækstteam.
Del 1: Effektivitet vs. robusthed - en ny balance tager form
Jesper Bonde:
- Vi skal snakke Corona. Hvad har vi set? Og ligeså vigtigt: hvad er blivende effekter og adfærd, og hvad falder vi tilbage til, når situationen er mere normal igen?
Jesper Lok:
- Jeg tror, man skal dele det op i nogle bidder. Eksempelvis hvordan kommer det til at påvirke den måde, vi arbejder på som virksomhed? Hvordan skal vi samarbejde med andre? Hvilke ændringer i forbrugeradfærd sker der? Og hvilke afledte konsekvenser får det? Hvordan det kommer til at påvirke den maritime handel, kommer ikke mindst til at afhænge af, hvordan virksomheder, der har været udsat for det her, ser deres supply og value chains fremadrettet.
- Det er jo frit for enhver at spekulere, men jeg tror, at hvor vi de seneste 10-20 år har haft et enormt fokus på at optimere vores supply chains, så kan det meget vel være, at ord som robusthed og Resiliens i højere grad kommer til at fylde i bestyrelseslokalet, og at man er villig til at opgive en smule toptunethed for det. De seneste måneder har i alle tilfælde vist, hvor vigtigt det kan være at have flere heste at spille på.
- Det kunne så meget vel komme til at betyde mere produktion i Østeuropa og Sydamerika. Altså at man rykker om ikke andet en del produktionen lidt tættere på og får 2-3 produktionsbaser i stedet for 1-2. Det er klart, at det kommer til at flytte noget verdenshandel fra øst-vest ruterne til syd-nord korridorerne.
Jesper Bonde:
- Jeg tænker, at det både handler om forholdet til subsuppliers og om, hvor meget man har centraliseret både sin lagerføring og sin produktion?
Jesper Lok:
- Helt afgjort. Med centralisering er der kommet en følsomhed, som man ikke på samme måde havde med i sine risiko-betragtninger tidligere. Nu tror jeg, at de fleste store produktions- og konsum-virksomheder bliver nødt til at tænke dén igennem én gang til. Hvor er det rent faktisk, at vi får vores komponenter og varer fra? Og det handler ikke bare om slutproduktet, men hele kæden. Tidligt i corona blev produktionsvirksomheder jo lagt ned, fordi de manglede en enkelt dippedut, et eller andet sted fra. Det kommer vi allesammen til at tænke grundigt over, hvordan vi undgår i fremtiden.
Jesper Bonde:
- I Wärtsila fik vi simpelthen en ugentlig opdatering over subsuppliers, der ikke kunne levere. Og det tal skød jo bare i vejret. Der gik ikke mere end fire uger, så var de tilbage på sporet, men det så ikke godt ud i en periode.
Jesper Lok:
- En krise som denne forstærker og udstiller enhver skrøbelighed. Så jeg tror som sagt, at mange virksomheder og virksomhedsledere spørger sig selv; hvor meget af de revner skal vi prøve at fylde op med noget robusthed, og hvor meget er vi villige til at slække lidt på kravene om ultimativ effektivitet på bekostning af resilens? Kræver det mere lager, flere leverandører, near-sourcing? Alt det skal overvejes.
- For det her kan jo komme til at tage tid og komme igen i bølger. Og hjælpepakker kan desværre ikke tages for givet. En ting er, at vi for første gang - i hvert fald i mit liv - med så fantastisk momentum fik pakkerne og initiativerne på plads. Det har holdt hånden under rigtig mange foretagender, og det skal vi naturligvis være glade for. Men pengene skal jo før eller siden betales tilbage, og der er trods alt grænser for, hvor mange gange man i et årti sådan helt ekstraordinært kan spendere et par hundrede milliarder...
- Derfor fornemmer jeg også, at corona-krisen har været en katalysator for, at mange virksomheder har fået kigget deres forretninger efter i sømmene. Alt er jo blevet tryktestet, og ikke bare i teorien... Og når man står overfor noget så alvorligt og så konkret, så behøver man jo heldigvis ikke diskutere, om det kommer til at ske, for det gjorde det rent faktisk.
Jesper Bonde:
- Det skaber også en spændende dynamik, for i forhold til det gamle regime: LEAN-tankegangen, optimization og alt muligt andet - så koster robustheden jo noget mere. Så hvordan skaber man den gode balance mellem effektivitet og robusthed?
Jesper Lok:
- Det kommer vi allesammen til at veje fordele og ulemper ved. Bliver vi lige pludselig mere bevidste om critical components? Det tror jeg. Kommer vi lige pludselig til at diskutere, om vi skal have to, fire eller seks ugers lager af visse ting, så et chok kan absorberes før tingene igen kommer på plads? Det tror jeg, at mange kommer til at gøre. Når det er sagt, så er vores hukommelse ikke altid så lang, som man kunne ønske sig, og man falder lynhurtigt i den gamle rille.
- Og det er jo så også den gode nyhed. For vi kommer jo før eller siden tilbage i flyveren og ombord på krydstogtskibene igen. Det kommer til at tage nogen tid, men vi ved fra tidligere kriser, at væksten vender tilbage.
Jesper Bonde:
- Ja, og i flyverne holder man ikke engang midtersæderne fri, som vi troede man ville på et tidspunkt. Er man villig til at åbne op med reduceret kapacitet af hensyn til sikkerheden? Eller fylder man flyveren op for at sikre effektiviteten? Det er jo det, der er dilemmaet. Det koster jo noget, at tage noget af kapaciteten ud, når man starter op igen.
Jesper Lok:
- Og det er det samme for rigtig mange forretninger. Det er det for eksempel for virksomheder, hvor klasseundervisning og træning er en del af hverdagen. Hvor mange kan nu sidde i det samme lokale? Hvor mange kan nu tage sikkerhedsundervisning på samme tid? Som du siger, så er der jo en pris ved at reducere. Jeg har i hvert fald sagt i en af de berørte forretninger, at hvis vi normalt kunne have 20 i et klasselokale, så skal vi lige huske, at de første 12, der går ind ad døren, dækker de variable omkostninger. De næste 5, der går ind, dækker de faste omkostninger, og de sidste 3 - det er så der, hvor der måske kan blive lidt tilovers til os. Men det er jo den rækkefølge pengene falder i, så hvis man lige pludselig kun må lukke 10 personer ind, så kræver det, at man genbesøger forretningsmodellen, og de teknologiske muligheder forbundet med den.
- Det regnestykke kommer vi allesammen til at mestre i løbet af det næste halve år, i takt med at hjælpepakkerne, der har holdt hånden under mange forretninger - både på deres faste og variable omkostninger - hører op.
Læs med, når vi over de kommende dage deler Jesper Loks bud på, hvordan corona-krisen har ændret måden vi holder møder, hvordan vi arbejder og samarbejder - også med vores leverandører og andre samarbejdspartnere, og om forretningsrejserne snart vender tilbage.