Bliver du opsagt, får du måske tilbudt et outplacement-forløb af din arbejdsgiver? Hvorfor vente? Maritime People Club tilbyder med CLUB+ medlemskabet et forløb med alt hvad outplacement indeholder og mere til. Helt unikt har vores rådgivere og coach lang maritim baggrund og viden. Vi hjælper dig videre i din karriere – også før du bliver opsagt. Du styrer selv. Og så er det billigt.
Den maritime branche er i konstant omstilling. Nogle virksomheder udvider og er i markedet for nye medarbejdere, mens andre må indskrænke, opsige eller vælger at flytte aktiviteter og jobs ud af landet i nye strategiske samarbejder. Den globale Corona-pandemi er et yderligere element.
Siden finanskrisen i 2008 tilbyder flere og flere virksomheder outplacement-forløb til opsagte direktører, ledere og specialister som en del af fratrædelsesvilkårene ved opsigelse og fyringsrunder.
Hvad er outplacement? Outplacement kan oversættes til "Genplacering" og blev opfundet for mere end 40 år i USA. Undersøgelser viser, at opsagte medarbejdere ved brug af outplacement ofte kommer i et nyt job, som passer hans/hendes personlighed bedre, end jobbet man kommer fra. Markedsføring af sig selv i forhold til nyt job kan være et problem for mange, hvorfor outplacement-forløb ofte indeholder coaching eller anden udviklende personlig rådgivning udover konkret hjælp til CV, ansøgninger, netværk og jobsamtaler.
Hvad koster det? Tager man en tur rundt på internettet, kan man finde mange tilbud om outplacement. Lige fra virksomheder, hvor en arbejdsgiver kan købe 3 gange 2 timers coaching og hjælp til opsagte medarbejdere for 7.400 kr., til længere forløb over flere måneder til priser der kan løbe op i 40.000 kr. eller mere, afhængig af indhold, ydelser og varighed.
Tilbage i USA er trenden, at nogle virksomheder begynder at benytte mere eller mindre standardiserede outplacement-pakker til opsagte ansatte til faste priser og med aftalt varighed – fx tre måneder.
I vores medlemsservice på det maritime område kan vi se, at firmaet AS3 er hyppigt brugt. Typisk tilbydes der outplacement-forløb til en værdi af 25.000 kr.
Unik maritim CLUB+ service Som medlem af Maritime People Club (MPC) kan du vælge at opgradere dit normale medlemskab (på kun 125 kr. om måneden) til CLUB+ medlem og betale i alt 875 kr. pr måned. For de ekstra 750 kr. får du adgang til jobafklaring, CV-Sparring, karriererådgivning og personlig coaching, som du sammen med en personlig rådgiver kan sammensætte lige som du har lyst til.
Du kan tage sagen i egen hånd, og begynde et forløb mod et nyt job, nye karriereveje eller en helt ny branche, mens du stadig er i job. Det kan også blive en rejse, hvor du bliver klogere på dig selv og dine mål.
Der er hvor MPC adskiller sig fra øvrige outplacement-services er at vi er maritime. Vi er en klub hvor vi er fælles om vores viden, interesse, jobs og ”kærlighed” til dem maritime branche.
Karriererådgiver Louise Windelboe er selv uddannet skibsfører og har selv været beskæftiget næsten alle segmenter indenfor den maritime branche og haft mange forskellige specialist-jobs. Louise har et meget stort netværk i den maritime branche, både nationalt og internationalt, og hun arbejder stadigvæk også med rekruttering i den maritime branche.
Direktør og coach Fritz Ganzhorn, har ligeledes en lang maritim karriere på CV’et, både med sejlads på langfart, i færger og mange års erfaring som leder på landjorden i det Blå Danmark. Udover uddannelsen som coach er han også uddannet skibsfører og jurist.
Mere for pengene
Med den fleksible struktur i MPC, kan du som medlem opgradere til CLUB+ og i 12 måneder sammensætte et personligt forløb med karriererådgivning, hjælp til CV og ansøgning, personlig coaching for i alt 10.500 kr. (12 måneders kontingent a 875 kr.).
Bliver du opsagt kan du iøvrigt overveje, at forhandle outplacement løst med en opgradering til CLUB+ medlemskab. Var der afsat fx 25.000 kr. til outplacement, kan du måske få de resterende 15.000 kr. forhandlet ind til efteruddannelse i din fratrædelsesaftale.
Når du er kommet videre med et nyt drømme-job med hjælp MPC CLUB+, kan du efter 12 måneder ”nedjustere” til det normale billige CLUB medlemskab til 125 kr. om måneden.
Mens du er CLUB+ medlem skal du huske at din ”outplacement” ikke stopper ved at finde et nyt job. Vi tager dig hele vejen og hjælper dig også med udfærdigelsen af den nye kontrakt, forhandling af din nye løn og med evt. skattespørgsmål – fx. hvis det nye job ligger i udlandet.
Vores jurister og skatterådgiver har også lang og god maritim erfaring. Og ligesom med Louise og Fritz er rådgivningen kompetent og personlig.
Comments