top of page
  • MPC

Tjek ind i ”Duty Messen” hos Maritime People Club - hver onsdag kl 14

Nu bliver alle onsdage en særlig dag for søfarende medlemmer i Maritime People Club. Klokken 14 dansk tid er der nu virtuel sømandssnak i ”Duty Messen”.


Fra og med onsdag den 2. september holder MPC åbent på Zoom alle onsdage fra kl. 14 til 15 dansk tid. Så kan medlemmer til søs, hjemme på fri eller andet steds tjekke ind og møde hinanden og MPCs rådgivere til en aktuel snak om, hvad der rør sig i erhvervet til søs og hos medlemmerne.

MPCs ”Duty Mess” indledes hver gang med et kort, aktuelt oplæg af en rådgiver eller et bestyrelsesmedlem, efterfulgt af fri debat og dialog blandt de fremmødte medlemmer.

Nyt forum for de sejlende

- Vi stiller et nyt forum til rådighed for vores søfarende medlemmer, hvor der også er plads til lidt mere social interaktion. En del medlemmer har ingen eller meget få danske kolleger, så forhåbentlig vil mange benytte sig af muligheden for at lidt ekstra maritimt fælleskab, siger karrierekonsulent Louise Windelboe. Sammen med MPCs direktør, Fritz Ganzhorn, vil hun som regel repræsenterer MPC i duty-messen.

- Ikke alle til søs har båndbredde nok til at være med, men er du i havn, tæt på kysten eller leverer dit rederi en solid internetforbindelse, så stik hovedet ind i “Duty Messen”. Vi glæder os til at møde så mange af vores søfarende medlemmer som overhovedet muligt.

Samme tidspunkt hver uge

- Møderne er lagt kl. 14:00 dansk tid, så der er plads til mange timers tidsforskel til begge sider og ligger derfor indenfor de normale dagtimer hos de fleste - uanset tidszone, siger Fritz Ganzhorn.

- “Duty Mess” ligger på det samme tidspunkt hver uge, så der er ikke meget kalender, der skal huskes i en travl hverdag. Man deltager når man har tid og mulighed, og til at begynde med bliver det ganske enkelt således, at man dagen før mødet modtager en e-mail med et link til mødet på Zoom.

Særligt til søfarende - man alle kan være med

Invitationen til “Duty Mess” sendes til alle, der ved indmeldelse har angivet, at de arbejder til søs.


- I Maritime People Club er vi både maskinmestre, duale skibsofficerer, styrmænd, maskinchefer, skibsførere, client reps, tow-masters og andre offshore folk, samt lodser og VTS operatører. Hvis du også vil med til “Duty Mess” - uden at stå som sejlende i medlemssystemet, skal du lige kontakte os. Så kommer du på den ugentlige invitationsliste, siger Louise Windelboe, der glæder sig til at gense gamle kolleger.



bottom of page