Maritime People Club er den fokuserede forening med moderne service, skabt til at møde fremtidens behov for rådgivning, service og fællesskab i den maritime branche, som et enkelt og personligt alternativ til de traditionelle fagforeninger.
- Jeg synes billedet af min arbejdsplads fortæller det hele. Der skal ikke mere til end en pc, netværk, strøm, et par telefoner, en blok og en god kop kaffe, samt i min alder et par briller, til at kunne servicere vores medlemmer i den maritime branche, indleder Fritz Ganzhorn, direktør og en af initiativtagerne til Maritime People Club.
Maritime People Club (MPC) lukkede dørene op den 4. juni 2020 med et helt nyt foreningskoncept på det maritime område, hvor målet er at gøre det enkelt og billigt at drive forening, og i sin service fokusere på altid at være kompetent, personlig og nem at komme i kontakt med.
Det har MPC gjort ved at etablere sig som en netværksorganisation af flere rådgivere, som hver især har stor erfaring indenfor eget rådgivningsområde. Foreningen har et fast fysisk samlingspunkt i Dronningens Tværgade i København, men er i det daglige spredt ud i landet. Det betyder at de faste omkostninger er meget lave, hvilket kommer medlemmerne til gode i form af et billigt kontingent på kun 125 kr. om måneden.
MPC er for alle professionelle i den maritime branche. Hvad enten man arbejder til søs, indenfor offshore, på land i Det Blå Danmark. Uanset om man er ansat, leder, selvstændig eller andet
Medlemmerne vælger selv
Det er også et mål, at MPC skal være så fleksibelt og så individuelt, som muligt, for det enkelte medlem. Fritz Ganzhorn forklarer:
- Det er medlemmet, der vælger hvordan vi skal kommunikere. Om det skal være på direkte på telefon, via mail eller på Messenger, Skype, ZOOM , WhatsApp eller andet. Vi sikrer dog altid, at dokumenter med personlige oplysninger nemt og enkelt kan udveksles og uploades krypteret til os og medlemmet gennem et Sharefile-system.
- Medlemmet bestemmer også omfanget af service. Alle er sikret rådgivning til at kunne løse alle sager. Derudover kan man vælge ekstra services til, hvor MPC også gør alt det praktiske for medlemmet. Fx går vi helt ind og laver alle registreringer for vores medlemmer i forhold til SKAT, når der er behov for det.
Ingen traditionel fagforening
Læser man vedtægterne, vil man lægge mærke til det står skrevet, at MPC ikke er en fagforening og ikke forhandler overenskomster.
- Det er også en del af strategien om at være direkte og holde det enkelt. Vi ønsker at være helt uafhængige i forhold til arbejdsgivere og andre, så vi altid kan sætte medlemmets individuelle interesser først og øverst. Vi har med andre ord ikke nogle kollektive interesser, overenskomster eller andre bindinger vi skal tage hensyn til, forklarer Fritz Ganzhorn.
- Vi mærker det passer vores medlemmer godt, at vi i stedet er en maritim forening, med god individuel service og kompetent rådgivning.
Personligt på den fede måde
Endelig er det også et mål for MPC altid at levere en personlig service. Det skal være, som at have egen sin bankrådgiver.
- Når medlemmerne kommer til os med noget de gerne vil have hjælp til, er det vigtigt at de hurtigst muligt får kontakt til den rådgiver, der bedst kan løse deres problem, og at man derefter holder den direkte og personlige kontakt med den valgte rådgiver uden mellemled.
- Det passer i øvrigt også os rådgivere i MPC, rigtigt godt, at vi får lov til at yde en direkte og personlig service på en enkel måde, afslutter Fritz Ganzhorn.
Bliv medlem HER.
Comments