top of page
Maritime People Club

Har du overvejet at komme helt ud af dansk skattepligt?


Er du international i dit job og er du meget ude af landet? Så kan det være en god ide at komme helt ud af den danske skattepligt, og opnå flere fordele.


Vi hjælper mange internationalt ansatte/arbejdende søfarende, teknikere og offshore ansatte mv. i Maritime People Club (MPC)med deres internationale job- og skatteforhold.


Nogle af dem er så internationale at det giver god mening at komme helt ud af den danske skattepligt.


"Vi har hjulpet flere medlemmer med sager i forhold til de danske skattemyndigheder med krav om skattebetaling. Ofte fordi medlemmerne i god tro har opretholdt en c/o adresse i Danmark, måske hos venner eller familie. Så der var et sted at få post" fortæller Jytte Hjorth, skattekonsulent i MPC.


Men med en c/o adresse opretholder man sin skattepligt til Danmark. Det betyder for dem, der fx arbejder internationalt efter Ligningslovens § 33A, at de fortsat kun kan opretholde sig 42 dage i Danmark i en 6 måneders periode. Og hvis de fx arbejder til søs eller offshore, hvor aktiviteterne for en periode flytter til et farvand i et land Danmark har en dobbeltbeskatningsaftale med, så får man lige pludselig kun halv lempelse i skatten på sin løn.


"Hvis man alligevel er kommet dertil, hvor man kun har en c/o adresse i Danmark, så kan mange med fordel flytte helt ud. Man kan sagtens få sendt post til en adresse i Danmark. Det krævet blot en anmeldelse til postvæsenet om en postadresse og ikke en c/o adresse, som jo meldes til folkeregisteret. Gør man det, må man opholde sig i Danmark hyppigere og i længere perioder end de 42 dage. Man løber heller ikke nogen skattemæssig risiko - og dermed en netto lønnedgang, hvis ens internationale job flytter rundt" forklarer Jytte Hjorth.


"Man kan vælge et andet land at have adresse i, hvor det giver mening. Det er dog slet ikke nødvendigt at have en adresse i noget andet land, når blot man ikke har en bolig i Danmark. Man kan også godt gøre en udenlandsk bank til ens Nemkonto. Ikke alle er klar til at flytte helt ud, men vi har det altid med i vores rådgivning, så man kan træffe den bedste beslutning." afslutter Jytte Hjorth.


Interesseret i at høre mere om dette emne? - og hvordan vi kan hjælpe dig? Eller vil du høre mere om medlemskab af Maritime People Club?


Så kontakt os endelig for en uforpligtende snak.

Comments


bottom of page