top of page

Få nu gjort danske søfolk globale



Kommentar af Fritz Ganzhorn, direktør i Maritime People Club


I går blev det meldt ud at danske Maersk Tankers afskiber sit tekniske management og søfolk til Synergy Group. Det er i mine øjne endnu et eksempel på Danmarks behov for at gøre danske søfolk globalt mobile og globalt konkurrencedygtige i en global maritime verden


Hvad er Maersk Tankers?

Et godt eksempel på den udvikling og transformation der sker inden for global shipping – og en understregning af at vi i Danmark er nødt til få gjort vores danske søfarende globale, hvis vi ikke skal stå tilbage på molen og se de maritime kompetencer sejle os af hænde som nation. Det er ikke en kritik af Maersk Tankers eller af udviklingen, men et opråb til Danmark om at det nu er sidste chance.

Se nu at få gjort nettolønnen global

Så danske skibsofficerer kan sejle for alverdens globale shippingvirksomheder og alle flag – og konkurrere med indere, filippinere og østeuropæere, der alle er indkomstskattefrie i deres hjemlande.


ER man i tvivl, så prøv at tjekke Maersk Tankers hjemmeside ud Den er der ikke meget rederi over i gammel forstand – og ”gammel” er i den forbindelse ikke særligt gammelt.


Som Christian M. Ingerslev, CEO of Maersk Tankers, udtaler i gårsdagens udmelding om at MT’s technical managementbusiness overdrages til Synergy Group i Indien og Singapore:


Maersk Tankers has been transformed from a traditional tanker company into a service company over the past few years…. The agreement with Synergy Group marks the next big step on our strategic course, offering both the technical and commercial businesses optimum conditions in which to thrive. Maersk Tankers will become a service company focused on the commercial management market, delivering financially and environmentally viable solutions for shipowners,”


Fra rederi til servicevirksomhed

Hvor både søfarende og tekniske management kompetencer er en service og funktioner, der kan handles og flyttes rundt.


Det er virkeligheden. Det er der intet forkert i. Men, det understreger behovet for at danske søfolk kan være lige så mobile som virksomhederne.


Fra Maritime People Club er rådet enkelt: Skift DIS ud – eller udbyg dét – med en global nettolønsordning for danske søfolk og skibsofficerer.


Maersk Tankers tilbyder selv på deres hjemmeside nye servicekunder at blive pool-partnere og at kunne:


”tap into a century of commercial, technical and operational expertise and boost your vessel performance.


Vi kunne sige det samme om Danmark

At det er det de sammen kompetencer og ekspertiser, som kendetegner, hvad vi er gode til i Det Blå Danmark.


Men, det bliver vi ikke ved med, hvis vi ikke holder et steady flow af dygtige danske søfolk. Og det flow er jeg alvorligt bange for at Danmark mister, hvis ikke vi gør hvor danske søfolk globalt mobile og globalt konkurrencedygtige i en global maritime verden



bottom of page