top of page

Solid rådgivning til maritime professionelle.


Maritime People Club har én mission. Personlig, hurtig og kompetent rådgivning om kontraktforhold, danske og internationale maritime skatteforhold samt job & karriere-rådgivning til alle i branchen. Læs mere om netværket og hvad MPC er.


Skabt for snart to år siden, har Maritime People Club (MPC) bevist sin levedygtighed og relevans indenfor den maritime branche.


- "Der har vist sig et behov for den gode og personlige rådgivning. Vores medlemmer sætter pris på at man bare kan sende en mail, ringe eller skrive over Messenger eller hvad der nu passer. Ofte er der jo behov for et hurtigt råd inden man siger ja til et nyt job, eller skal mønstre et skib eller en platform i et nyt land eller under nyt flag."


Forklarer direktør Fritz Ganzhorn og uddyber, at medlemmerne også er glade for modellen, hvor det kun koster 125 kr. om måneden for al rådgivning - og hvor man kan betale ekstra hvis vi aktivt skal lave fx årsopgørelse til SKAT, hjælpe med CV og jobansøgninger eller starte en sagsbehandling over SKAT eller arbejdsgiver


- "Kald det "pay per use". Hos os har medlemmerne har en billig "forsikring" til altid at kunne få hjælp - og når der er et behov, er medlemmerne selv med til at bestemme, hvad der skal ske - og til en fast pris, som alle kan overskue" uddyber Fritz.


En netværksorganisation

MPC er selv organiseret som et netværk af rådgivere - og ønsker at udvikle sig til det fortrukne netværk for maritime professionelle


- "Vi har tænkt nyt og enkelt da vi etablerede MPC. Vi har ikke et stort hovedkontor, men en fast adresse med et mødelokale. Vores rådgivere arbejder tæt sammen, men via nettet (mail, telefon og sociale medier) som også er der vi møder og hjælper medlemmerne. Vi har en enkel hjemmeside, et enkelt medlemssystem, kontingent via betalingskort - og snart også MobilePay." fortæller Fritz


Samtidig er det MPC ambition er blive et bredt netværk. Klubben har allerede en bred sammensætning af medlemmer med jobs og karrierer i alle dele af den maritime branche.


-"Det vil vi gerne udnytte ved - i takt med væksten i medlemmer - at udvikle flere aktiviteter som et netværk. Hvad det skal være, får medlemmerne lov til at bestemme. Det kan blive alt fra at arrangere større årlige seminarer, arbejde med fælles initiativer og mærkesager eller måske sociale arrangementer, hvor medlemmerne kan mødes og knytte bånd".


Ikke en gul fagforening

I de første år har nogle kritiseret MPC - og kaldt klubben en gul fagforening.


-"For det første er vi ikke en fagforening. De er understreget i vores vedtægter, og det månedlige kontingent er heller ikke fradragsberettiget"


-"For det andet indgår vi ikke kollektive aftaler med arbejdsgivere eller andre, som en fagforening normalt gør. Det betyder til gengæld også at vi er helt uafhængige. Vi har ingen bindinger, og er frie til altid at være 100 procent på medlemmets side."


- "Og for det tredje er det med den gule farve vistnok noget de røde fagforeninger har opfundet for at skille tingene ad. Det er der ikke behov for her, for vi kalder os ikke for en fagforening (som Krifa, Lederne og Det faglige Hus mv) .. og skal vi vælge en farve, er det helt sikkert den BLÅ - da vi leverer solid og personlig rådgivning til alle maritime professionelle"


Man kan derfor også være medlem af MPC uafhængigt af om eller hvor man ellers er medlem.


-"Vi har medlemmer, der har valgt MPC som deres eneste medlemskab, mens andre har valgt MPC som et tilvalg ved siden af et medlemskab af Lederne Søfart, Maskinmestrenes Forening eller Metal Søfart.... og det bestemmer man helt selv " afslutter Fritz Ganzhorn.


Har du lyst til at læse mere om hvordan du bliver medlem, så læs HER









bottom of page